Det er mandag, mine bekendte. Dette er tråden, hvor man kan tale om kultur af alle former. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712
På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .
Jeg er en rigtig musical-nørd, så jeg tager manden med ind at se Strictly Ballroom. Den virker super festlig, men ellers ved jeg ikke så meget om den – jeg er dog stadig vildt spændt!
Jeg er også begyndt at give Diablo IV en ny chance. Lagde det fra mig for et års tid siden af ren skuffelse, men da jeg har fulgt Diablo siden starten, synes jeg, det fortjener et nyt forsøg. Det starter dog ikke alt for godt – har allerede en vildt irriterende lyd-bug, så jeg måtte geninstallere. Og så irriterer det mig stadig, at spillet altid skal være online… Men vi må se, om det vokser på mig. Jeg håber det lidt, men jeg er skeptisk. Liliths design er dog fedt – det skal de da ha’ 🤷♀️
Jeg har lige læst Andrew Roberts’ napoleonbiografi. På otte hundrede sider er det noget af en moppedreng, men bogen er temmelig underholdende alligevel. Forfatteren er englænder, men også noget af an napoleon-fanboy, så han ender med at skrive en stor del af bogen fra en forsvarsposition.
Jeg tog primært fat i bogen fordi jeg ikke vidste en pind om den æra af europæisk historie, og følte mig dum som resultat. Det har åbnet mine øjne for en fascinerende tidsalder af fransk historie, mængden af omvæltninger deromkring har været enorm. Det næste bliver nok noget Balzac.
Jeg læste bogen “Autonomous” i sidste uge. Den forsøger at skabe nogle tanker omkring AI og selvopfattelse mens den low-key kritiserer kapitalisme, omkring 120 år ude i fremtiden. Men det drukner sgu lidt i forfatterens trang til at blande sex (både menneske/menneske og menneske/robot) ind alle mulige steder. Det bidrager ikke rigtig synderligt til historien syntes jeg, og virker mest malplaceret og giver lidt bogen følelsen af noget halv-sjofel fanfiction.
Man følger to aspekter af historien, den ene side er den lovløse som kæmper mod de onde kapitalister og den anden side er lovens lange arm som jagter dem. Forfatteren forsøger at få læseren til at holde lidt med begge sider, føler jeg, ved også at vise de mere menneskelige sider af lovens håndhævere, men det falder ret meget til jorden fordi de er ekstremt voldsparate og slagter alle de forhører på meget lyssky facon og dækker over det.
Slutningen kommer meget pludseligt og føles meget brat, som om forfatteren skulle nå at runde det hele af på sidste kapitel.
5/10, den er OK hvis man er til sci-fi som bestemt ikke er hard sci-fi. Der findes mange andre bøger jeg nok hellere ville læse.
Jeg fik startet GTA V Enhanced, som de har givet til alle der ejer den originale version. Jeg synes ikke umiddelbart at jeg kunne se nogen forskel, men det er så også evigheder siden jeg sidst har spillet det.
Jeg har lige spillet It Takes Two med en ven i weekenden. Det er et kanont spil, dog en smule langtrukken henimod slutningen.
- Vi vil i gang med Split Fiction en gang i nærmeste fremtid.
Derudover fik jeg endelig set filmen “Flow”, med en af mine katte, som var ligeså opslugt som jeg selv. Hun sad med mig, nærmest under hele filmen, og kiggede med - mega hygge!
Jeg er lige gået i gang med spillet “Zelda, Tears of the Kingdom” igen. Det er ligesom at komme hjem 🙂 Har færdiggjort BOTW et par gange, så er blevet godt indoktrineret 😁. Begge dele er på Nintendo Switch og klart anbefalelsesværdige hvis man er til genren.
Nå ja, og i dag går jeg i gang med “The subtle art of not giving a f*ck” på lydbog.