Er det korrekt at opgøre udledt co2 pr kg fremstillet mad?
100 gram ost indeholder cirka 430 kcal.
100 gram kartofler indeholder ca 80 kcal.
Agurk ca 15 kcal.
Makral ca 290 kcal.
Man skal altså spise mange flere kartofler end ost og makral for at blive mæt, hvorfor jeg synes at det ikke nødvendigvis giver mening at opgøre co2 udledning på fødevare i udledt co2 pr kg. Ville udledt co2 pr energienhed ikke give mere mening ?
I den graf, der er vist i artiklen, der forsøger de netop at gøre, hvad du slutter med at spørge om: de kigger på, hvor meget co2, der bliver udledt fra forskellige varer, når man vægter deres gennemsnitlige co2 udslip med, hvor meget vi spiser af den specifikke fødevaregruppe
Her er i øvrigt link til artiklen, hvorfra grafen er taget: https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2019/e-artikel-paa-vej-mod-en-sundere-og-mere-baeredygtig-kost.pdf?la=da&hash=7BFA57701EB95BFCD39B2552D2F48CF43B524AB5
Det er værd at bemærke, at deres data om den gennemsnitlige danske kost bygger på en undersøgelse med data fra 2011-2013
Tak for udpenslingen.
Antog bare at de gjorde som alle andre, da jeg aldrig har set andet.
for at blive mæt
Generelt enig med dig men vil dog lige sige at mad med mange kalorier/100g har det med at få folk til at spise flere kalorier end de har brug for. Mæthed er ikke bare kalorier men også volumen.
Ja er klar over det. Kan det passe der er noget man kalder mæthedsindex? Kartofler skulle ligge temmelig højt.
Spændende artikel om ostens klimapåvirkning, men det er nu alligevel stock-fotoet, der virkelig gjorde det for mig
Det kunne være interessant at se lidt flere detaljer på hvordan de beregner co2 udledningen.
Der må være noget galt i mejeriet hvis det her skal give mening.
Er udledningen urealistisk høj ? Husk at der går ca 10 kg mælk til 1 kg ost.
Jeg ved det ikke. Jeg synes bare at en ko i løbet af sin levetid burde kunne producere mælk nok til flere kg ost end til kg kød.
Nu fandt jeg lige nogle tal på google:
En malkeko slagtes efter 5 år, hvor den bliver til 300 kg kød. Den giver i gennemsnit 18000 liter mælk om året. På 5 år giver det i alt 90.000 kg mælk eller 9.000 kg ost. Dvs. en ko kan lave 30 gange så meget ost som kød i løbet af sit liv.
Artiklen skriver at 1 kg ost koster 9 kg co2 og 1 kg kød koster 14 kg co2.
Altså kød er 1,5 gange så dyrt som ost, men hvis koens andel er 30 gange mindre, så skal mejeriet bruge 45 gange mere co2 på at lave ost end slagteren bruger på at pakke kød.
De har vel også nogle energikrævende processer som pasteurisering, men hvis det udgør den største co2 udledning ved ost, så kan man da nemt løse det ved at skifte til grøn strøm, så bliver ost pludselig meget klimavenligt.
Nu er det jo bare tal jeg trækker op af hatten på google, så virkeligheden ser vel meget anderledes ud, og det er derfor jeg spørger hvordan de er kommet frem til det.
Jeg tror i og for sig, at du har ret. F.eks er høje energipriser åbenbart skyld i, at der er mangel på Gamle Ole: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/vild-med-gamle-ole-hoejere-energipriser-giver-mangel-paa-rigtig-staerke-oste
For oste tror jeg, at det er lagringen, der rigtig giver den et nøk op i co2-påvirkning. Og så er tallene fra min originale artikel et gennemsnit hen over alle former for ost
Gad vide hvor mange kg soyafoder der skal dyrkes til hvor mange kg ko for at lave de 10 kg mælk 🐮
Tag samme mængde soja og lav sojamælk. Lav det efterfølgende til “ost”… Du har nu lavet tofu.
Det var ikke dét, jeg ville 🎵
Jeg kan komme i tanke om en fuldstædnig CO2 neutral ost, men den bliver nok svær at sælge … Og producere i tilstrækkeligt store mængder
Altså, der er lavet brød på hjemmelavet gærceller, så det skulle ikke undre mig, hvis der er et marked for den mere… Biodynamiske ost
