Et studie fra Københavns Universitet har på baggrund af årtiers omfattende data undersøgt, om der er sammenhæng mellem luftforurening og elevers afgangskarakterer. Og slår fast, at det er der.
Det er en anden måde at sige at sammenhængen er så tydelig, at de er overbevist om at det er luftforurening der skader hjernen.
Men uden faktisk at bevise biologisk hvordan specifikke stoffer skader specifikke hjernceller helt konkret, så kan statistikken aldrig bruges som et endelig bevis.
Det er meget normalt med korrelations studier, de kan aldrig bevise en egentlig kausalitet. Men hvis korrelationen er overordentlig tydelig, og der virker logisk at sammenhængen skulle være der, så er det sandsynliggjort tilstrækkeligt til at man bør handle på det.
Ergo, det er noget vi bør handle efter, fordi indicierne er så overbevisende.
Ja det er jeg egentlig med på - de er overbeviste om at luftforurening skader hjernen, luftforurening er skidt og vi skal gøre (det er der vel næppe nogen der var i tvivl om?) - men det er deres korrelation, som jeg synes er lidt far fetched. Der er så mange faktorer udover det kognitive (som må være det de hentyder til ifht. skader på hjernen), der påvirker karakterer. Det føles mest af alt som en hook, der skal understrege hvorfor vi skal handle, snarere end en afgørende korrelation.
Men omvendt, hvis det betyder, at vi gør noget aktivt for at forbedre luftkvaliteten, er det kun positivt.
Har de kontrolleret for ressourcestærke familier? Min tankegang er at områder med luftforurening er billigere områder, så en anden forklaring kunne jo være at det er mere ressourcesvage familier der bor i de områder, mens de ressourcestærke familier bor i områder uden luftforurening. Men jeg antager at de har kontrolleret for det.
Det er generelt en dårlig idé, specielt med denne type studier, som ser udelukkende på statistik. De er nemlig meget nemme at misbruge til at styrke en agenda, fordi man nemt kan gemme alt muligt i tallene ved at undlade at kontrollere for visse ting. Statistik bruges desværre langt oftere til at fremme egne pointer fremfor at afdække objektive tendenser.
Ikke umiddelbart, men de kontrollerer (cirka, der er lidt mere kød på deres metode-afsnit) for følgende:
We controlled for sex and school year in Model 1. We further adjusted for the individual’s characteristics: maternal age, country of origin, maternal education and income, and parity in Model 2. In the two models, we included a random intercept for each school to take into account the high correlation of GPA within a school (proportion of the random intercept variance: 10.0 %), and therefore, we did not further adjust for variables of the school characteristics in the model. We also examined subject-specific grades (Danish literature, Danish writing, English, mathematics, and natural sciences) associated with 16-year-long cumulative exposure to air pollution.
We identified susceptible populations to the adverse effects of 16-year-long cumulative exposure to air pollution on academic achievement by investigating effect modification by sex, mother’s country of origin (Danish vs. non-Danish mothers), small for gestational age (no vs. yes), parity (0 vs. 1+), maternal education (high vs. low), maternal income (low vs. high), maternal smoking during the pregnancy (never vs. ever), and population density (low vs. high)
Så de kigger på en masse ting. Bl.a. nogle ting man plejer at associere med ressourcestærke familier (høj/lav uddannelse hos moderen, moderens indkomst, osv). Men som @[email protected] også nævner: at “kontrollere” for noget er ikke nødvendigvis godt eller tilstrækkeligt. Nogle gange kan det faktisk give mening at udelade variable for at undgå bias
Det er en anden måde at sige at sammenhængen er så tydelig, at de er overbevist om at det er luftforurening der skader hjernen.
Men uden faktisk at bevise biologisk hvordan specifikke stoffer skader specifikke hjernceller helt konkret, så kan statistikken aldrig bruges som et endelig bevis.
Det er meget normalt med korrelations studier, de kan aldrig bevise en egentlig kausalitet. Men hvis korrelationen er overordentlig tydelig, og der virker logisk at sammenhængen skulle være der, så er det sandsynliggjort tilstrækkeligt til at man bør handle på det.
Ergo, det er noget vi bør handle efter, fordi indicierne er så overbevisende.
Ja det er jeg egentlig med på - de er overbeviste om at luftforurening skader hjernen, luftforurening er skidt og vi skal gøre (det er der vel næppe nogen der var i tvivl om?) - men det er deres korrelation, som jeg synes er lidt far fetched. Der er så mange faktorer udover det kognitive (som må være det de hentyder til ifht. skader på hjernen), der påvirker karakterer. Det føles mest af alt som en hook, der skal understrege hvorfor vi skal handle, snarere end en afgørende korrelation.
Men omvendt, hvis det betyder, at vi gør noget aktivt for at forbedre luftkvaliteten, er det kun positivt.
Har de kontrolleret for ressourcestærke familier? Min tankegang er at områder med luftforurening er billigere områder, så en anden forklaring kunne jo være at det er mere ressourcesvage familier der bor i de områder, mens de ressourcestærke familier bor i områder uden luftforurening. Men jeg antager at de har kontrolleret for det.
Det er generelt en dårlig idé, specielt med denne type studier, som ser udelukkende på statistik. De er nemlig meget nemme at misbruge til at styrke en agenda, fordi man nemt kan gemme alt muligt i tallene ved at undlade at kontrollere for visse ting. Statistik bruges desværre langt oftere til at fremme egne pointer fremfor at afdække objektive tendenser.
Ikke umiddelbart, men de kontrollerer (cirka, der er lidt mere kød på deres metode-afsnit) for følgende:
Så de kigger på en masse ting. Bl.a. nogle ting man plejer at associere med ressourcestærke familier (høj/lav uddannelse hos moderen, moderens indkomst, osv). Men som @[email protected] også nævner: at “kontrollere” for noget er ikke nødvendigvis godt eller tilstrækkeligt. Nogle gange kan det faktisk give mening at udelade variable for at undgå bias