Artiklen fra Politiken beskriver en ny indsats fra Børns Vilkår, der har udviklet et samtaleværktøj til brug på forældremøder i 1. og 2. klasse. Værktøjet er skabt for at hjælpe forældre med at håndtere det pres, de ofte føler for at tillade deres børn adgang til digitale aktiviteter som gaming og sociale medier. På grund af gruppepres og frygten for, at deres børn ekskluderes, føler mange forældre sig nødsaget til at give efter. Eksempler på mulige fælles retningslinjer kan være, at børnene først må få profiler på sociale medier, når den yngste i klassen er fyldt en bestemt alder, eller at gaming skal foregå på lukkede servere.
Emnet er følsomt og kan føre til konflikter blandt forældre, hvorfor det er vigtigt at have klare aftaler, der styrker klassefællesskabet. Erfaringer fra Tagensbo Skole, hvor værktøjet allerede er blevet afprøvet, viser positive resultater, hvor forældrene har indgået fælles aftaler om børnenes digitale adfærd. Skolelederen understreger, at det er nødvendigt for skolen at engagere sig i børns digitale vaner, da det har stor indflydelse på deres trivsel og sociale relationer.
Jamen præcis! Da den ældste var lidt yngre havde han en legeaftale med naboerne, hvor jeg var med. Den slags gruer jeg ofte for, fordi 1-3 timers smalltalk med folk man reelt ikke kender kan være… langt. Men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig: begge forældre sad med deres telefoner og snakkede ikke rigtig med mig, mens begge unger sad med ipad og min dreng forvirret legede med børnenes legetøj. De er søde, rare mennesker, men vi har ikke lavet flere legeaftaler.
Shit det lyder akavet. Måske har de direkte prøvet et signalere at de heller ikke havde lyst til flere besøg. Var det aftalt at du skulle være til stede under legeaftalen?
Og ja du har i øvrigt ret i at det kan føles som lang tid hvis man skal være sammen med andre forældre man ikke kender. Jeg synes nu mere det er et problem hvis jeg er sociale drænet efter arbejde. Men hvordan skulle man ellers få nye venner efter man er blevet voksen :)