Troels Lund Poulsen fra Venstre har tidligere lovet at afsætte en milliard kroner til forbedringer af daginstitutioner i Danmark, men i regeringens finanslovsforslag for 2025 er der ingen midler afsat til formålet. Dette har medført kritik fra både SF og Radikale Venstre samt fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl).
SF’s børne- og familieordfører Theresa Berg Andersen påpeger, at det er problematisk, at der er givet skattelettelser, mens penge til daginstitutionerne ikke er fundet, til trods for, at Lund Poulsen har fremhævet børneområdet som en vigtig prioritet. Lotte Rod fra Radikale Venstre er ligeledes skuffet over, at regeringen ikke har fundet plads til at afsætte pengene på finansloven, og understreger vigtigheden af, at børneområdet prioriteres nu.
Bupl’s forperson Elisa Rimpler håber, at Venstre vil holde sit løfte om forbedringer af daginstitutionerne, og fremhæver de dårlige fysiske forhold i mange institutioner som en udfordring for børnenes trivsel og sundhed. På trods af den manglende bevilling i finanslovsforslaget fastholder Venstre, at det fortsat er en mærkesag for partiet.
På det her tidspunkt føler jeg at en privat institution nok kan gøre det bedre da se sikkert kan tilbyde bedre forhold for både medarbejdere og børn da de har flere ressourcer - men det er jo fucked at de offentlige institutioner er så langt ude at det er af de baner jeg tænker. Det burde jo ikke være sådan, det er jo hele pointen med de offentlige institutioner.
Det virker virkelig som om tilliden i al vores offentlig infrastruktur daler, om der så er daginstitutioner, folkeskole eller den offentlige transport. Er det overlagt eller er pengene der bare ikke mere? Det virker bare som om man burde kunne have gjort noget når man har givet så dyre skattelettelser. Så er det er bevidst valg at man forværrer alle de her ting til fordel for mere og mere privatisering? Jeg ønsker virkelig ikke amerikanske tilstande men det er den retning vi går imod synes jeg.
Private institutioner og offentlige institutioner får som udgangspunkt de samme ressourcer. Pengene følger barnet, så indtægten for institutionerne er den samme for de samme børn.
Forskellen er de rigide krav til offentlige institutioner og alle de overhead omkostninger som ligger i at have en høj hierarkisk struktur. Altså, chefen for chefen for chefen for chefen skal også betales fra de samme midler.
Dér kan private institutioner spare på omkostningerne, fordi de har fladere struktur og færre krav at leve op til. De har tilgengæld profit, som også er penge der forsvinder opad.
Jeg vil ikke entydigt sige at private institutioner har bedre ressourceudnyttelse, men de har muligheden for det. Jeg føler dog en vis sikkerhed i at de offentlige institutioner er omfattet af flere krav, og at disse også bliver kontrolleret.
Personalemæssigt er det heller ikke så ringe endda under det offentlige. Der er ofte gode muligheder for at få uddannelse og avancere, hvilket kan være vanskeligt i en privat institution. Omvendt så favner det offentlige desværre også bunden af tønden, fordi det er sværere for dem at komme af med dårlige ansatte, som ville få sparket i en privat institution.
Den helt store synder er altså den offentlige administration, som desværre er nødvendig når alt og alle har deres demokratiske ret til at bestemme over hvad de foretager sig i det offentlige.
Det kan jeg ikke helt få til at hænge sammen, for det er jo primært ressourcestærke familier der sender deres børn i private institutioner. Dermed får de flere penge da man kan sige at de kan tage en højere pris end det offentlige kan. At private institutioner kan afvise problematiske børn er også en (ressourcemæssig) “fordel” som det offentlige ikke har. Men det er jo også det der er hele problemet - alle de ressourcesvage familier bliver tabt og må “nøjes” med det offentlige, og det er for dårligt synes jeg. Det offentlige bør være lige så god.
Det er vist kun privatskoler som gør sådan. Øvrige institutioner er takstbestemte og må tage de borgere som de bliver tilbudt gennem anvisning.
Ah okay! Det var jeg ikke klar over. Hvorfor den forskel dog?
Aner det ikke. Det er nok bare kotume at prisen på skoler er mere forskellig. Kommunen kan ikke anvise børn til private tilbud, men det offentlige tilskud er det samme uanset. Jeg ved egentlig ikke hvor mange rent private børnehaver der findes. Det er ofte selvejende institutioner, altså uden en privat ejer.
Privat skoler opkræver normalt mere fra forældrene og burde derfor have større indkomst, men det er altså kun en del af økonomien i det. Deres lokale- og løn- omkostninger kan sagtens være højere, og det er altså slet ikke sikkert at de ekstra penge bliver brugt i selve ydelsen.
Det offentlige er sådan set meget mere firkantet på godt og ondt.
Velfærd skal ikke være en forretning. Man skal ikke kunne tjene penge på at varetage basale velfærdsydelser, fordi systemet er blevet udhulet af politikerne. Det er muligt, private institutioner kan gøre det bedre, men det vil også betyde en yderligere skævvridning af samfundet, hvor de som har råd til at sende deres børn i en god privat daginstitution er bedre stillet, end dem som med nøjes med et underfinansieret kommunalt tilbud. Jeg ønsker ikke et samfund styret af udbud og efterspørgsel.
Om pengene er der, er et godt spørgsmål. Jeg vil argumentere for, at pengene ville være bedre brugt på institutioner og plejehjem end skattelettelser. Jeg vil også mene, at statens økonomiske råderum, som blev opjusteret med 20 mia. sidste år, passende kunne bruges på at udbedre de skader, som velfærdsstaten har lidt siden 2001.